





Randers FC blev ydmyget på hjemmebane.
At tage imod FC København er ingen nem opgave, men Randers-mandskabet havde nok alligevel ikke forventet, at de ville tabe med hele 1-5.
Det var dog kendsgerningen søndag aften, hvor Randers faldt sammen rent defensivt – noget, som midterforsvareren og anføreren, Wessel Dammers, efter kampen reflekterede over.
- Det er en skam at tabe på den måde, vi gjorde. Jeg er skuffet over resultatet.
- Vi vidste, at det ville blive en svær kamp mod FCK, men det var hårdt at tabe på den måde, fortalte Wessel Dammers til Bold og resten af den fremmødte presse efter kampen.
Artiklen fortsætter efter billedet

Kronjyderne har tabt fire gange i streg og er inde i en svær periode. Derfor er den kommende landsholdspause tiltrængt, hvis man spørger Dammers.
- Fire nederlag i træk – det er hårdt. Det er godt, at pausen kommer nu, alle skal se sig selv i spejlet for tiden.
- For at se, hvordan vi kan udvikle os og ændre på situationen.
Efter blot 20 minutter var hjemmeholdet bagud med 2-0, og det var en opgivende stemning, der bredte sig blandt hjemmeholdets spillere. Sådan opfattede anføreren det selv.
- Hvis man vil have et godt resultat mod FCK, så skal man holde sig inde i kampen.
- Men den stod 2-0 efter 20 minutter, og så var kampen allerede død.
Mistede en leder
Daniel Høegh måtte udgå skadet i første halvleg, og det var et stort tab for Randers. For Høeghs forsvarskollega gjorde det en betydelig forskel, at han måtte udgå.
- Vi mistede en af vores ledere og bedste spillere.
- Det har en effekt på vores kamp, når en leder går ud.
- Jeg vil dog give et kompliment til Lucas Lissens, det er svært at komme ind i den situation. Han spillede godt.
Næste opgave for Randers og Wessel Dammers er Sønderjyske på udebane d. 12. september.

Riemers nye kaniner
Hattrick | Afsnit 87Brian Riemer har i dag udtaget Danmarks trup til de kommende venskabskampe mod DR Congo og Ukraine. Det er en trup med flere velkendte landsholdsprofiler - men også et par overraskelser.
Læs mere
FC København
Randers FC
3F Superliga







































