
Det gik ikke stille for sig på MCH Arena i mesterskabsspillets første kamp mellem FC Midtjylland og FC Nordsjælland.
Der var tænding og dueller på banen, men også på sidelinjen var der spændinger mellem de to lejre.
Mod anden halvlegs slutning opstod der nemlig et skænderi og lidt tumult mellem de to lejre af trænere.
Angiveligt blev der råbt noget relativt grimt til Mike Tullberg fra et af medlemmerne af Nordsjælland-staben.
Skænderiet endte med at udløse et gult kort til begge parter.
- Det er flot, at jeg kan ende med at få et gult kort for den, fortalte Mike Tullberg ironisk efter kampen.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Der bliver sagt nogle ting fra en træner fra deres bænk, som jeg ikke vil gentage. Jeg reagerer, som jeg gør, fordi der bliver sagt det, der gør.
- At jeg så får et gult kort, er på grund af min reaktion. Men jeg vil til hver en tid reagere på samme måde med det, han får sagt til mig, sagde FCM-cheftræneren efter kampen.
I FCN-lejren nedtoner man dog begivenhederne på sidelinjen.
- Jeg tror, at der var flere ting frem og tilbage. Det var tæt, og det er det også ude på bænken, hvor man forsøger at påvirke kampen.
- Det er sådan, fodbold er. Så jeg tror ikke, at der var noget specifikt omkring det, fortalte Jens Fønsskov til den skrevne presse efter kampen.
1-0-sejren til FC Nordsjælland sikrede udeholdet tre vigtige point i kampen om medaljer, mens FC Midtjylland må se længere efter AGF på Superligaens førsteplads.
Hvis AGF får tre point mod Sønderjyske, er afstanden mellem AGF og FCM på syv point.

Skandaløse scener i Parken: Pinligt for FCK
Hattrick | Afsnit 82FC Midtjylland er danske pokalmestre anno 2026. Ulvene vandt torsdag finalen med 1-0 over FC København, og det er meget sæsondefinerende for begge klubber.
Læs mere

FC Midtjylland
FC Nordsjælland
3F Superliga

































