Med sit hattrick søndag eftermiddag er Patrick Mortensen nu delt topscorer i Superligaen.
Den rutinerede målsluger har scoret 12 mål i sæsonen og deler dermed førstepladsen med Randers’ Simen Nordli.
I seneste afsnit af Bold-podcasten Ugens Suppe ser panelet tilbage på 18. spillerunde i Superligaen, hvor Mortensens hattrick naturligvis også er et stort samtaleemne.
Bold-journalist Martin Schmidt anerkender, at Mortensens tre mål var imponerende, men mener samtidig, at han har meget medvind på banen.
- Det tredje mål er høj klasse – et fremragende træk og en flot afslutning – men de to første ser altså godt nok nemme ud, må jeg bare sige.
- Jeg er med på, at Patrick Mortensen er en snu ræv, og det skal man selvfølgelig ikke forklejne. Men hvis vinden fortsætter med at blæse så meget i hans retning i foråret, så kan det da blive en rigtig sjov AGF-sæson.
Artiklen fortsætter efter billedet

På baggrund af hattricket giver Martin Schmidt Mortensen kåringen Ugens Lotto-vinder, en titel, som kollega Kristian Porse dog ikke er helt enig i.
- Jeg ville nok købe mere ind på den her kåring, hvis det var en spiller uden Mortensens historik for at score mål.
- Når han gør det på den her måde, så fortæller noget i mig, at det ikke er så lottovinder-agtigt.
- Efterhånden må man bare rose Patrick Mortensen for at være så snu, som han er. Der er mange angribere, der kunne lære noget af hans placeringsevne og de kloge træk, han laver i opspillet til målene.
Udover Patrick Mortensens målnæse falder snakken også på Jacob Neestrup, som mandag aften modtog et gult kort, der holder ham ude af topkampen søndag i Parken mod FC Midtjylland, samt Frederik Birks sjove løftebrud over for Patrick Pentz.
Du kan finde seneste afsnit af Ugens Suppe alle de steder, du normalt lytter til podcasts, eller lytte med lige herunder:

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

AGF
FC København
Brøndby IF
3F Superliga

































