Det er ikke mange kampe, Kevin Tshiembe har fået i den blågule Brøndby-trøje i denne sæson. Otte kampe er det mere præcist blevet til, og med en kontrakt, som udløber til sommer, peger pilen mod et Brøndby-exit.
Ifølge Bolds oplysninger ser den 27-årige forsvarsspiller sig nemlig om efter en ny klub, og det kunne meget vel være en klub uden for Danmarks grænser.
Hvis Brøndby har et ønske om at tjene lidt penge på den store stopper, så er det også i dette vindue, at de skal slå til.
Det kan du høre meget mere om i Bold-podcasten Ugens Transfer Suppe.
Det er ikke, fordi Brøndby mangler opmærksomhed på deres forsvarsspillere i dette transfervindue.
Artiklen fortsætter efter billedet

Som Bold kunne fortælle i sidste uge, har tyrkiske Trabzonspor nemlig også et stort ønske om at tilknytte Frederik Alves.
Den tyrkiske klub har allerede fået flere bud på Alves afvist af Benjamin Schmedes og Brøndby, og spørgsmålet er derfor nu, om det har skræmt Trabzonspor væk.
Udover Brøndbys potentielle salg i den bagerste kæde handler podcasten i denne uge også om FC Nordsjælland, som gerne vil forstærke sig i angrebet, og ikke mindst FCK, som stadigvæk søger efter en ny keeper.
Du kan finde Ugens Transfer Suppe, der hvor du normalt finder dine podcasts – eller lige herunder:

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Brøndby IF
FC Nordsjælland
3F Superliga
































