2026-05-17 15:53:24

Vejle sagde farvel med sejr i Odense

Vejle tog sæsonens femte sejr, da nedrykkerne på sidste spilledag slog OB med 1-0 i 3F Superligaen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 32. runde

FT

OB

0 - 1

VB

5'
01
Christian Gammelgaard
Mål på straffe

Der var intet andet end æren på spil, da OB søndag tog imod Vejle Boldklub i 3F Superligaens afsluttende spillerunde.

OB var allerede sikre på at slutte som nummer otte, mens Vejle tager turen ned i 1. division.

Og det blev heller ikke en kamp til historiebøgerne, da nedrykkerne fra Vejle via et tidligt straffesparksmål tog sejren med 1-0. Det var på trods af, at OB pressede på heftig vis i kampens afslutning.

Gang i den fra start
Kampen blev fløjtet i gang klokken 14, og der gik ikke længe, inden måltavlen blev sat på arbejde.

Theo Sander, der fik chancen i Vilja Myhras fravær, lavede straffespark på Valdemar Lund, og fra pletten eksekverede Christian Gammelgaard, der gjorde det til 1-0 til gæsterne.

Herefter kom Alexander Zornigers mandskab stille og roligt i gang, men det var ikke ligefrem sådan, at de væltede i store muligheder.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Vejle sagde farvel med sejr i Odense
Foto: Robert Wengler/Ritzau Scanpix

Fortsat 1-0 til Vejle ved pausen.

Annulleret scoring og intensitet
I anden halvleg var der mere gang i kampen, da OB atter jagtede en udligning.

Men for en kort bemærkning var det Vejle, som fik gjort det til 2-0.

Andrew Hjulsager headede bolden i mål, men der var offside i opspillet, og det forblev med en étmålsføring. 

OB fortsatte deres pres efterfølgende, og de var ad flere omgange tæt på udligningen. Især med knap ti minutter igen, da Tobias Haahr Jakobsen leverede en vanvittig dobbeltredning for at holde Vejle i front.

Men kampen fik ikke flere scoringer, og det endte derfor 1-0 til Vejle, der fortsat slutter på Superligaens sidsteplads.

OB ender som nummer otte.

Podcast Cover

Skandaløse scener i Parken: Pinligt for FCK

Hattrick | Afsnit 82

FC Midtjylland er danske pokalmestre anno 2026. Ulvene vandt torsdag finalen med 1-0 over FC København, og det er meget sæsondefinerende for begge klubber.

Læs mere
-20:07

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 32. runde

FT

OB

0 - 1

VB

5'
01
Christian Gammelgaard
Mål på straffe
Annonce

13 kommentarer

Se kommentarer
Annonce