2026-05-07 15:15:00

Wass om guld-nedtur mod AGF: En af de værste dage

Daniel Wass kræver seks point i de to sidste kampe i sæsonen og dermed forventer han ikke, at AGF skal fejre guldet søndag på Brøndby Stadion.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Brøndby
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 31. runde

FT

BIF

0 - 2

AGF

Daniel Wass glemmer aldrig 26. maj 2024!

En af de værste dage i hans fodboldliv.

Der var lagt op til fest. Til guldfejring.

Brøndby Stadion var klædt i gult. Alt var linet op til den store dag på Vestegnen.

Brøndby skulle bare vinde over AGF. Så var den hjemme.

Brøndby tabte 2-3. Det viste sig faktisk, at én udligning mod AGF havde sendt guldet til Brøndby, fordi FC Midtjylland kun formåede at spille 3-3 mod Silkeborg.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Wass om guld-nedtur mod AGF: En af de værste dage
Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

I dag er det ikke en af de dage, som Daniel Wass har lyst til at spole tilbage og huske.

- Det var en af de værste oplevelser i min karriere.

- Jeg kom hjem til Brøndby for at vinde mesterskabet og give noget til klubbens fans.

- Så ja, det var personligt en meget hård dag for mig for to år siden, da vi ikke vandt guldet, siger Daniel Wass efter torsdagens træning.

I et eftertænksomt øjeblik, vil Daniel Wass tænke på, at modstanderen søndag nu engang er speciel, fordi det er AGF, der kommer på besøg.

-l Det er klart, at når man kommer til slutningen af sæsonen og skal møde AGF vil der selvfølgelig være ting, man tænker tilbage på. Men den rivalisering, der har været med AGF, går lang tid tilbage i historien, siger Daniel Wass.

247998
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Han mener ikke, at man kan sammenligne scenariet søndag med det, der skete for to år siden.

- FC Midtjylland kan vinde kampen i Farum. Vi har alt at spille for søndag.

- Jeg har en forventning om, vi får seks point i de to sidste kampe i sæsonen. Vi har ikke planer om, AGF skal fejre guldet søndag, siger Daniel Wass.

Situationen er dog den, at AGF og Brøndby-spillerne kender scenariet, når de går på banen. Om en sejr til AGF vil sikre dem guldet.

AGF kan vinde mesterskabet med en sejr søndag, hvis FC Midtjylland sætter point til i Farum.

Podcast Cover

Nørgaard færdig i rødt og hvidt

Hattrick | Afsnit 80

Christian Nørgaard stopper på det danske landshold efter 41 kampe i rødt og hvidt.

Læs mere
-15:07

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 31. runde

FT

BIF

0 - 2

AGF

Annonce

6 kommentarer

Se kommentarer
Annonce