Efter halvandet år i Fredericia tager Frederik Christensen denne vinter til Sverige.
Brommapojkarna har købt den 21-årige venstreback fri et halvt år før udløb, og i Allsvenskan-klubben er der store forventninger.
- Vi har haft kig på Frederik i længere tid, og nu var det et godt tilfælde at gennemføre transferen. Vi ser et stort potentiale i ham og ser frem til at have ham i de kommende sæsoner, siger sportschef Philip Berglund.
Frederik Christensen selv er også glad for at rykke til den svenske hovedstad.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg er stadig ung, og et skifte til den bedste række i Sverige er et skridt op. Samtidig skifter jeg til en klub og en liga, som er kendt for at udvikle spillere, og jeg er sikker på, at jeg som BP-spiller vil lægge flere lag på mit spil både defensivt og offensivt. Jeg vil blandt andet score lidt flere mål.
- Efter at have besøgt klubben er jeg overbevist om, at det er et godt skridt for mig både sportsligt og personligt, og nu ser jeg frem til at komme i gang, siger Christensen.
Brommapojkarna har i forvejen Alexander Jensen, som blev hentet i selvsamme Fredericia for et år siden.


FC Fredericia
Brommapojkarna
Allsvenskan

































