22-årige David Kruse er fortid i den franske klub Valenciennes, som rykkede ud af Ligue 2 i sidste sæson.
Den danske midtbanespiller er torsdag aften blevet præsenteret i Allsvenskan-klubben IFK Göteborg.
Kruse er blevet udstyret med en kontrakt, der gælder de næste fire og et halvt år.
Tidligere i karrieren har Kruse tørnet ud for AC Horsens. Han har også været en del af U21-landsholdet.
Lørdag skal Kruse for første gang træne med hos IFK Göteborg, hvor han også får selskab fra andre Superliga-kendinge.
Kruse kender Thomas Santos fra AC Horsens, mens Jonas Bager, Laurs Skjellerup og Arbnor Mucolli også er en del af den svenske klub.


Valenciennes
IFK Göteborg
Allsvenskan




































