En yderst besynderlig regel bliver ophævet i Sydkorea.
Gennem de seneste 26 sæsoner har klubberne fra den bedste række, K-League, kun haft mulighed for at benytte sig af målmænd med sydkoreansk pas, men nu blæser nye vinde.
Det fremgår i en udmelding fra fodboldforbundet i det asiatiske land.
- Stigningen i antallet af klubber betyder, at der er tilstrækkelige muligheder for, at hjemlige målmænd kan få spilletid, selv hvis udenlandske målmænd tillades, lyder det ifølge ESPN.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi tog højde for det faktum, at når registreringen af udenlandske spillere er begrænset, er lønstigningsraten for hjemlige målmænd steget uforholdsmæssigt meget sammenlignet med markspillere.
De sydkoreanske målmænd har altså fået for høje lønsatser, fordi der ganske enkelt har været for få at vælge imellem.
Det ændrer sig nu, så det fra den kommende sæson vil være muligt for K-League-klubber også at benytte sig af udlændinge i buret.

1. Division
































