SüperLig -Medie: Lægetjek venter inden opsigtsvækkende Duran-skifte
Foto: Hamad I Mohammed/Reuters/Ritzau Scanpix
2025-07-01 08:13:49
Foto: Hamad I Mohammed/Reuters/Ritzau Scanpix

Medie: Lægetjek venter inden opsigtsvækkende Duran-skifte

Jhon Duran er kun et lægetjek fra at kunne kalde sig Fenerbahce-spiller. Det skriver Fabrizio Romano.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Jhon Duran ser ud til at være på vej mod et opsigtsvækkende skifte.

Det er kun et halvt år siden, at Al Nassr sprængte banken for den colombianske angriber, men nu ser han allerede ud til at være på vej videre.

Han er blevet sat i forbindelse med Fenerbahce, og parterne ser nu ud til at være blevet enige.

Det melder Fabrizio Romano.

Transferjournalisten skriver, at der er tale om en lejeaftale, hvor Fenerbahce betaler den fulde løn. Der bliver ikke nævnt noget om en købsoption.

Duran skulle lande i Istanbul tirsdag, hvor de sidste detaljer som et lægetjek skal på plads.

21-årige Duran står i skrivende stund noteret for 18 kampe og 12 mål for Al Nassr.

Annonce

5 kommentarer

Se kommentarer
Annonce