



Frankfurt og Leipzig ramlede lørdag sammen i et opgør, hvor begge hold havde brug for point.
Leipzig blander sig i det sjove selskab om næste sæsons Champions League-pladser, mens Frankfurt skulle bruge tre point for at holde liv i deres spinkle håb om europæisk fodbold næste sæson.
Oscar Højlund startede på banen for hjemmeholdet, mens gæsterne havde Conrad Harder på bænken.
Sidstnævnte endte med at score til 3-1 efter 62 sekunder på banen.
Efter 27 minutter kom Leipzig foran 1-0. Yan Diomande sparkede bolden i nettet efter nogle fikse træk, og dermed var gæsterne i front.
Artiklen fortsætter efter billedet

Føringen holdt ikke længe, og syv minutter senere fik svenske Hugo Larsson scoret for Frankfurt. Bolden havnede foran Leipzig-målet, og fra kort afstand kunne den unge svensker heade bolden i nettet og skabe balance i regnskabet.
Kort efter pausen var Oscar Højlund tæt på at sende bolden i mål.
Danskeren fik bolden for fødderne og sendte en afslutning afsted mod Leipzig-målet. Desværre for Højlund reddede belgiske Maarten Vandevoordt afslutningen.
Højlund blev skiftet ud efter 64 minutter, hvor tyrkiske Can Yilmaz Uzun erstattede den 21-årige dansker.
Norsk stjernestøv
Efter 70 minutter sendte norske Antonio Nusa Leipzig på sejrskurs.
Nordmanden fik bolden for fødderne, drev den frem mod mål og sendte et kanonskud afsted. Tyske Michael Zetterer i Frankfurt-målet forsøgte at få hånden på afslutningen, men bolden gik hele vejen i mål.
Dermed stod der 2-1 til Leipzig, der nu var på sejrkurs.
Dansk lynscoring
Conrad Harder kom på banen for Leipzig efter 79 minutter, og han skulle ikke bruge lang tid, før han scorede til 3-1.
Danskeren brugte omkring 62 sekunder fra, han blev skiftet ind, til han sendte bolden i mål efter en aflevering fra Antonio Nusa.
Harder var tæt på at score til 4-1, da han få minutter før tid kom frem til en fornuftig chance.
3-1-sejren betyder, at Harder og co. indtager tredjepladsen i Bundesligaen, mens Højlund og Frankfurt er nummer syv.

Skandaløse scener i Parken: Pinligt for FCK
Hattrick | Afsnit 82FC Midtjylland er danske pokalmestre anno 2026. Ulvene vandt torsdag finalen med 1-0 over FC København, og det er meget sæsondefinerende for begge klubber.
Læs mere
Eintracht Frankfurt
RB Leipzig
Bundesliga




































