


Mainz med den danske træner Bo Svensson var lørdag på besøg hos Freiburg i Bundesligaen. Hjemmeholdet havde ikke Marcus Ingvartsen med, da han sad ude med skade.
Freiburg har haft en fremragende start på sæsonen, og en sejr lørdag ville bringe dem på 17 point - forbi både Borussia Dortmund og Bayern München.
Kun tre minutter skulle der gå, inden Michael Gregoritsch bankede kuglen i kassen efter at have modtaget en skarp stikning inde i feltet.
Gregoritsch var i forrygende spillehumør denne lørdag, og efter cirka en halv times spil var han tæt på bringe sit mandskab yderligere foran, men den fine afslutning blev reddet.
Lige før pausen var angriberen igen tæt på, men denne gang var det overliggeren, der tog skuddet og reddede Mainz.
2-0-målet skulle dog komme efter 37 minutter. Daniel-Kofi Kyereh kom på en ripost og kunne fra tæt hold helt umarkeret heade kuglen forbi mållinjen.
Artiklen fortsætter efter billedet

I anden halvleg kom Mainz lidt bedre med, og Svenssons tropper skabte meget mere i offensiven.
I det 52. minut kom reduceringen fra spanske Aaron Martin, som dukkede op ved bagerste stolpe og gjorde det til 1-2.
Mainz pressede på i den afsluttende fase af kampen, men udeholdet havde ikke held med at komme på måltavlen en gang til.
Delano Burgzorg fik med ti minutter tilbage af opgøret en gylden mulighed, da han stod alene med målmanden, men det flade skud blev reddet.
I overtiden forsøgte Dominik Kohr sig med et fornuftigt frisparksforsøg, men Mark Flekken reddede flot, og dermed måtte Mainz rejse hjem med 0 point i bagagen.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Freiburg
Mainz 05
Bundesliga



































