
Danmark har fået en fantastisk start under Andrée Jeglertz.
De danske kvinder havde nemlig besejret Wales og Tyskland i Nations League under den svenske træner.
Fredag skulle Jeglertz' tropper en tur til Island for at forsøge at få den tredje sejr i streg, og her var Nadia Nadim at finde i startopstillingen
Første halvleg blev ikke på nogen måde et festfyrværkeri. Udover et par små chancer til de danske kvinder var der nemlig ikke særlig meget at berette om.
Det var der til gengæld i anden halvleg. Kort efter pausen fik Sofie Svava nemlig en enorm chance efter en gigantisk fejl i det islandske forsvar, men offensivspilleren misbrugte den gyldne mulighed.
Artiklen fortsætter efter billedet

Med cirka 20 minutter tilbage af opgøret kom den forløsende scoring.
Efter et flot dansk angreb blev bolden spillet ind til Amalie Vangsgaard, der på ægte angriber-manér hamrede bolden i kassen.
To minutter senere slap danskerne med skrækken, da Lene Christensen diskede op med en flot redning efter en meget stor islandsk chance.
Til sidst pressede Island på for en udligning, men Danmark endte med at hive en 1-0-sejr hjem.
Dermed ligger man på førstepladsen i Gruppe 3 i Nations League. Danmark har ni point, mens Tyskland har seks.


Island
Danmark (k)
UEFA Nations League A



































