Det trækker mere og mere op til et salg af Myhaylo Mudryk, som til daglig spiller i Shakhtar i den særligt krigsplagede Donetsk-provins.
I hvert fald har toneangivende skikkelser på klubbens direktionsgange adskillige gange udtalt sig om den 21-årige venstrefløjs fremtid i indeværende måned.
Det kan allerede blive til et januar-salg, men som det ser ud lige nu, skal Mudryk gøre som han plejer og indstille sig på en ny sæson i Shakhtar.
- Mudryk har fået besked på at dukke op i Antalya til træningslejr 9. januar - præcis ligesom alle andre spillere, siger Carlo Nicolini til Calciomercato og fortsætter.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Der er interesse fra Arsenal i ham, men vi har ikke modtaget officielle bud.
Myhaylo Mudryk har spillet 44 kampe for Shakhtar, med 12 mål og 17 assists til følge.
Som teenager spillede han hos Arsenal - men det var altså den ukrainske pendant Arsenal Kiev.

Shakhtar Donetsk
Arsenal
Premier League





































