
Torsdag aften ramlede Tyrkiet og Rumænien sammen i en kamp, hvor den vindende nation kunne holde VM-drømmen i live.
Hjemmeholdet Tyrkiet startede opgøret bedst og tog initiativet fra kampens start. Efter 32 minutter var de tæt på at komme foran, da de kom frem til deres hidtil bedste chance.
Real Madrid-spilleren Arda Güler stod fri på kanten af det rumænske målfelt og blev spillet fri af en holdkammerat. Den tyrkiske stjerne afsluttede mod målet, men bolden gik snævert over.
Hjemmeholdet skabte flere store chancer, men manglede skarpheden i første halvleg. Det betød, at holdene gik til pause med stillingen 0-0.
Güler-assist sendte Tyrkiet i drømmeland
Tyrkiet fortsatte det tunge pres efter pausen, hvilket efter 53 minutter gav pote.
Arda Güler sendte en tempereret aflevering ind mod Ferdi Kadioglu, der havde taget løbet ind mod rumænernes mål.
Kadioglu tæmmede bolden, lagde den til rette og sparkede den i mål.
Dermed blev Rumænien presset og måtte frem på banen, hvis VM-drømmen skulle holdes i live.
Det pressede rumænske landshold var tæt på at udligne, da de efter 77 minutter fik presset Tyrkiet langt tilbage på egen banehalvdel. Det tyrkiske forsvar afværgede dog rumænernes store chance.
Dermed endte Tyrkiet med at vinde 1-0.
Tyrkiet møder vinderen af opgøret mellem Slovakiet og Kosovo, der spilles torsdag aften klokken 20.45.

VM Morgenbriefing: USA leverede varen
Hattrick | Afsnit 102Canada sikrede sig det første VM-point i landets historie, mens USA leverede en magtdemonstration i deres VM-åbner mod Paraguay.
Læs mere

Tyrkiet
Rumænien
VM kval. UEFA




































