2023-05-17 21:30:17

AaB var tæt på pokalfiasko: I må bedømme om FCK er en større klub

AaB var millimeter fra at ryge ud til Vanløse IF i tredje runde, men nu står AaB i finalen. Rasmus Thelander siger til bold.dk, at han ser en helt åben finale mod FCK, og han vil lade andre vurdere favoritværdigheden.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Parken
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 31. runde

FT

LYN

2 - 1

AaB

24'
10
Petur Knudsen
Mål
44'
11
Lars Kramer
Mål
46'
21
Frederik Gytkjær
Mål

AaB har skullet igennem lidt for at komme til pokalfinalen. 

Allerede i tredje runde var det ved at gå galt for aalborgenserne, da 3. divisionsholdet Vanløse IF var modstanderen i oktober. 

Her var Vanløse foran med 1-0 indtil det 75. minut, hvorefter AaB fik bragt balance i regnskabet, og senere spillede AaB sig videre med samlet 3-1 efter forlænget spilletid.

Meget er sket siden, og nu står AaB i torsdagens pokalfinale mod FC København i Parken. 

AaB-profil Rasmus Thelander siger til bold.dk, at den samlede pokalkvartfinale-sejr over Viborg blev det store vendepunkt for holdet, og han mener, at det er helt fair, at AaB er finaleklar.  

- Pokalturneringen er en speciel turnering, og nu skal vi spille den her enestående kamp. Tydeligt for mig var det, da vi slog Viborg ud, som efter min mening er et af de mest formstærke hold og har været det hele sæsonen. Det har vi gjort os fortjent til, siger 31-årige Rasmus Thelander til bold.dk.

Artiklen fortsætter efter billedet

Pokalen -AaB var tæt på pokalfiasko: I må bedømme om FCK er en større klub
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Da bold.dk spørger ham ind til favoritværdigheden i pokalfinalen, så vil den erfarne forsvarsspiller hverken spille bolden over til FCK eller tage den selv. 

- Jeg ser den helt åben, så må I bedømme udefra, om de (FCK, red.) er en større klub, og de ligger i den ene eller anden tabel. For mig er én kamp med fuldt stadion, og begge hold er all in. 

Ekstra krydderi
Thelander blev den store helt i pokalfinalen i 2014, da AaB slog FCK med 4-2 efter to mål af Rasmus Thelander. Han husker tydeligt, hvor massiv en støtte AaB fik, og han forventer det samme i torsdagens kamp. 

AaB er derudover blevet udpeget som hjemmehold til opgøret, og de har valgt at sende FCK ned i gæsternes omklædningsrum. 

- Når man har muligheden, kan man lige så godt gøre det. Det er lidt ekstra krydderi mellem klubberne, men de her (fans, red.) er med til det, og det kan jeg også huske i 2014. 

- Vi har ikke 3000-5000 fans, og de har 25.000. Det er halvt-halvt, og jeg kan godt huske den følelse, så jeg ser det ikke som en hjemmebane mod FCK.

bold.dk kommer til at være til stede til pokalfinalen i Parken, og du kan læse om det nervepirrende opgør efter slutsløjt.

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 31. runde

FT

LYN

2 - 1

AaB

24'
10
Petur Knudsen
Mål
44'
11
Lars Kramer
Mål
46'
21
Frederik Gytkjær
Mål
Annonce

18 kommentarer

Se kommentarer
Annonce