


AGF så ud til at tabe point mod Sønderjyske.
Men Jakob Poulsen satte to angribere ind kort før tid, og det bar frugt.
James Bogere var én af dem, og han scorede til allersidst, hvilket sendte Ceres Park Vejlby og hele Aarhus i ekstase.
En scoring der muligvis er guld værd.
Følelserne sad uden på tøjet, da han kort efter kampen reagerede på den afgørende scoring til Viaplay.
- Jeg er glad, for det betyder en masse for Aarhus og AGF. Så jeg er meget glad for dette øjeblik.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det betyder en masse. Jeg har kun spillet to kampe, og jeg har nu scoret mit første mål i Superligaen.
Den 18-årige angriber blev spurgt ind til, om det var det største øjeblik i hele hans liv.
- Jeg tror, at der kommer mere, men lige nu er det det største. Men der kommer mere, hvis jeg bliver ved med at arbejde hårdt.
Jublen var stor hos James Bogere, som ovenpå scoringen smed trøjen og løb rundt på hele banen.
- Det var skørt. Kampen var næsten slut, og vi var i det 95. minut, så jeg gik bare amok, fordi jeg var så glad og ikke kunne tro det.
Se det afgørende mål i videoen til artiklen.

Nørgaard færdig i rødt og hvidt
Hattrick | Afsnit 80Christian Nørgaard stopper på det danske landshold efter 41 kampe i rødt og hvidt.
Læs mere

AGF
3F Superliga



































