Yasin Belhadj har imponeret, og det belønner sig.
Den 18-årige dansk/marokkaner har nemlig fået en kontrakt med B.93 frem til sommeren 2027. Det oplyser klubben på sin hjemmeside.
Han har i vinteropstarten trænet med i førsteholdstruppen, efter at have været en del af B.93 i seks år. Her imponerede han træner, Kasper Lorentzen, med særligt sin høje fart og 1-mod-1-færdigheder.
Yasin Belhadj er selvsagt en glad mand efter at have sat sit navn på sin første professionelle kontrakt.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det er noget, jeg har ventet på i rigtig lang tid. Jeg har sigtet efter at spille professionelt, siden jeg var helt lille, og siden jeg kom til klubben som U14.
- Det bliver rigtig fedt at spille seniorbold, jeg glæder mig bare til at vise, hvad jeg kan og lade fødderne tale, siger Yasin Belhadj til klubbens hjemmeside.
B.93 har overvintret på en 10. plads i NordicBet Ligaen. De har seks point op til top-6, mens der omvendt kun er tre point til nedrykningsstregen.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
B.93
Betinia Liga


































