
B.93 havde besøg af FC Fredericia fredag aften i NordicBet Ligaen.
Her kunne begge hold gå til pause med 0-0.
I anden halvleg blev det dog noget helt andet.
Først fik B.93-profilen Jacob Egeris direkte rødt kort, og så startede et stort mareridt for B.93.
Østerbro-klubben endte med at få lussing på hele 0-5.
Egeris fortæller til bold.dk, at han ikke er enig i det røde kort, men han har det dårligt med, at han blev sendt tidligt ud.
- Selve hændelsen er en tackling, hvor jeg stopper angrebet. Jeg mener ikke, at det var et fratage en oplagt scoringsmulighed, og jeg er bestemt heller ikke sidste mand. Det var ikke min fornemmelse i kampen, eller da jeg så den efterfølgende.
- Jeg synes, at dommeren ikke konfererede med linjedommeren og fjerdedommeren, inden jeg fik det direkte røde kort. Det var min bøn til ham efter kampen. Til en anden gang kan man måske bruge fem-ti sekunder på at være helt sikker på, hvad der er sket, siger Jacob Egeris til bold.dk.
Hvordan har du det med, at det gik galt efter dit røde kort?
- Jeg har det selvfølgelig ikke særligt godt med det. At se, at det kollapsede, var på ingen måde sjovt ikke at kunne hjælpe. Det var mig, der fik det røde kort, så jeg var også medskyldig i, at de blev sat i den position ved at spille med en mand i undertal. Det var mod et Fredericia-hold, hvor vi i de første 50 minutter af kampen sagtens kunne være med på deres niveau.
Egeris mener, at B.93 skal lære af kampen og finde redskaber til at spille i undertal.
- Jeg synes måske ikke, at vi virkede helt afstemte, og det er en anden kamp at spille, når man spiller med en mand i undertal. Det havde vi ikke forberedt os så meget på, da det heldigvis ikke sker så tit. Vi har snakket om, hvordan vi kan gribe det an, hvis det sker en anden gang.
Hård liga
Det har været meget op og ned for B.93 i NordicBet Ligaen. For kort tid siden vandt B.93 nemlig med hele 7-1 over HB Køge i Køge.
Den tidligere Superliga-spiller synes, at det er et tegn på, at der er mange gode hold i NordicBet Ligaen.
- Alle kan slå alle. Sådan har det altid været i 1. division. Det er en hård liga med mange gode hold og mange, der kæmper og kan ramme dagen. Hvis vi rammer en rigtig god dag, er vi rigtig, rigtig gode. Samtidig skal vi arbejde på at flytte vores bund, så vi ikke taber 0-5. Det er vi for gode til at gøre i nogen som helst kamp.
Tirsdag har B.93 mulighed for at tage revanche, når mandskabet skal en tur til Næstved.
- Det er et megatæt opgør, og det bliver en hård kamp. Det er to hold, der gerne vil spille fodbold. De skal også lige se hinanden an. Mange af spillerne har ikke spillet mod de andre hold i forhold til hvordan de gør det.
- Det er også nyt, når man rykker op. At tabe 0-5 for nogle dage er det den bedste medicin at spille igen, så vi kan rejse os så hurtigt som muligt, siger 33-årige Jacob Egeris til bold.dk.
B.93 har fire point efter de første fem kampe med en målscore på 8-12.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

B.93
Betinia Liga

































