Skal João Félix tilbage, hvor seniorkarrieren startede?
I disse dage nærmer angriberen sig i hvert fald et skifte til Benfica, efter lejeopholdet fra Chelsea til Milan ikke forløb som håbet.
Portugisernes cheftræner, Bruno Lage, har ad flere omgange sat ord på situationen, og der er tilsyneladende ingen tvivl om Félix’ eget ønske.
- João har allerede udtalt sig om denne situation, fortæller Lage ifølge A Bola.
- De vil alle sammen (sandsynligvis familien, red.) gerne tilbage til Benfica. Nu handler det om, at vi skal skabe muligheder for, at de kan komme og vise, at de virkelig ønsker at vende tilbage til Benfica. Det må vi ikke glemme.
Artiklen fortsætter efter billedet

Som Bruno Lage før har påpeget, er det økonomien, som parterne bøvler med, og sådan ligger landet stadig.
- Den økonomiske del er meget vigtig. For fire år siden blev han solgt for 120 millioner, og nu skal der være en form for omkostning, uanset om det er et lån eller et køb af en procentdel af transferrettighederne – og så er der også spillerens løn.
- Det er derfor, jeg sagde, at der skal være en vilje. Det er der i høj grad, men det økonomiske skal også hænge sammen for begge parter.
Mellem 2018 og 2019 nåede João Félix at spille 43 kampe for Benficas førstehold, og snart kan det blive til flere, hvis situationen løser sig.
Han er på kontrakt hos Chelsea, men ikke meget peger på, at den står på Premier League-fodbold efter sommerferien.

Benfica


































