Franske Bordeaux havde en rigtig ærgerlig sæson i Ligue 1, hvor klubben rykkede ud på rækkens sidsteplads.
Men for at gøre ondt værre kan den lillaklædte traditionsklub ikke nøjes med at tage turen til Ligue 2 i den kommende sæson.
Således har det franske organ DNCG, som skal overholde fodboldklubbernes finansielle gøren og laden, afgjort, at den vestfranske klub skal helt ned i den tredjebedste række.
Bordeaux har i de seneste år været i store sportslige vanskeligheder, hvilket blandt andet har medført, at klubben har haft seks cheftrænere på fire år.
Tidligere på sæsonen var der ligeledes tilskueruroligheder i forbindelse med holdets nedrykning, ligesom Laurent Koscielny smækkede med døren, da han forlod klubben.
Nedrykningen betyder, at Villefranche Beaujolais fra den tredjebedste række bliver rykket op i Ligue 2 og dermed overtager Bordeaux' plads. Det ventes, at Bordeaux vil anke beslutningen.


Bordeaux
Championnat National



































