Jacob Rasmussen sagde tidligere på sommeren farvel til Brøndby IF.
Det betød samtidig, at Brøndby stod uden anfører, efter forsvarsspilleren havde båret bindet.
Spørgsmålet har derfor stået på længe, hvem der skulle overtage anførerbindet, og hvem der blev en del af Frederik Birks anførergruppe.
Det løfter Brøndby IF sløret for tirsdag middag.
Således bliver Daniel Wass, Nicolai Vallys, Sean Klaiber, Patrick Pentz og Thomas Mikkelsen en del af anførergruppen.
Selvom fokus har været på at skabe en bred anførergruppe uden en enkeltstående leder, skal en af spillerne bærer bindet i kampene, og det uddyber træner, Frederik Birk.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Selvom der er tale om et kollektivt lederskab, vil der i kampene naturligvis være én spiller, som bærer anførerbindet. Det ansvar vil ligge hos Daniel Wass, som er en erfaren spiller med en lang historik i Brøndby IF krydret med stor, international erfaring, som alt i alt gør Daniel til en naturlig og stærk repræsentant for klubben, siger Frederik Birk til klubbens hjemmeside og fortsætter.
- I tilfælde af at Daniel ikke spiller, så vil det være Vallys eller Klaiber, som bærer anførerbindet. Men det er vigtigt for mig at understrege, at vi ser hele anførergruppen som centrale for vores måde at arbejde på.
For cheftræneren er det vigtigt, at flere spillere kan tage det ansvar, som det kræver. De fem spillere, der er udvalgt, har en vigtig rolle på og uden for banen og 'dækker tilsammen et bredt spektrum af erfaring og indflydelse'.
Brøndby åbner deres Superliga-sæson søndag aften, når Silkeborg kommer på besøg.

Bevis det i Super Manager!
Superligaen starter igen den 18. juli – og det bliver endnu federe, når du har dit eget managerhold med i kampen.
I Super Manager – Efterår 2025 vælger du dine 11 favoritspillere, skifter ud mellem runderne og dyster mod vennerne i miniligaer.
Pludselig betyder mandagskampen alt – og håneretten er kun ét clean sheet væk.
Sæt hold nu og gør Superligaen endnu sjovere.
Med Bold+ får du adgang til skarpe managertips til hver runde!

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Brøndby IF
3F Superliga





































