Mens Jacob Ambæk har døjet med en skade, har en anden ung angriber banket på i Brøndbys opstart.
Med tre scoringer i de seneste to træningskampe er Oskar Fenger nemlig i gang med at overbevise Thomas Nørgaard om, at han skal spille en rolle i den sæson, der venter lige om hjørnet.
Og det har han måske allerede gjort.
Ros var der i hvert fald nok af, da Brøndby-cheftræneren satte ord op Oskar Fengers udvikling efter tirsdagens test mod Nykøbing FC.
- Hvis Oskar skal have spilletid på Superliga-holdet, kan han ikke gøre ret meget mere end det, han har gjort indtil videre.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Som med alle de unge spillere handler det om at finde ud af, hvilke skridt de er klar til at tage i deres udvikling. Det er den proces, vi er i med Oskar.
- Men hvis jeg sammenligner Oskar Fenger for fire uger siden med den spiller, jeg ser i dag, så står han klart skarpere i billedet, end han gjorde, da jeg kom til klubben, fortæller Thomas Nørgaard.
Oskar Fenger kom fra FC København og blev en del af Brøndby Masterclass i december.
Bare få måneder senere forlængede han så sin aftale frem til sommeren 2030, efter at han hurtigt satte et markant aftryk på de blågules U19-hold med en masse scoringer i foråret.
I april debuterede han i Superligaen, da han blev skiftet ind i Brøndbys 6-0-sejr over Sønderjyske.
Thomas Nørgaard ser generelt et stort potentiale i klubbens unge offensive spillere, men selvom Oskar Fenger er varm for tiden, skal Jacob Ambæk ikke som sådan frygte at blive overhalet.
– Oskar er jo inde lige nu og skal anbefale sig selv på bedst mulig vis. Men Jacob har allerede vist, hvor stort et potentiale han har. Han har fået mange minutter - både fra start og som indskifter.
- Selvom han stadig er ung, er han allerede en etableret førsteholdsspiller, og det er en spiller, vi forventer os rigtig meget af.

VM-finalen får historisk halftime-show
Hattrick | Afsnit 150VM-finalen bliver denne gang noget ud over det sædvanlige.
Læs mere
Gør sæsonen sjovere med Super Manager
Sæt dit managerhold og få point for dine spilleres præstationer runde for runde. Kæmp om håneretten mod vennerne og oplev, hvordan selv de kedeligste kampe bliver til noget, du følger intenst.

Brøndby IF
3F Superliga

































