Brøndby har torsdag offentliggjort sit halvårsregnskab for første halvår af 2024/25-sæsonen.
Klubben har et underskud på 56,4 millioner kroner før skat i perioden fra 1. juli til 31. december 2024, men bestyrelsesformand Jan Bech Andersen er ikke bekymret.
- Vi ser en klub i stærk udvikling, og hvor vi investerer i fremtiden. Vi lægger rigtig mange kræfter i vores kommercielle vækst, og vi ser allerede nu, at vi lykkedes med at tiltrække nye partnerskaber, der bringer øget værdi til klubben.
- Og vores netop afsluttede fortegningsemission, som med sin overtegning blev en stor succes, understreger, at vi fortsat oplever en stor opbakning fra aktionærer og investorer, som tror vores strategi og fremtidige udvikling. Det er en klar indikator på, at vi står på et solidt fundament til at fortsætte vores vækst og sportslige ambitioner, fortæller bestyrelsesformanden.
Selv om Brøndby har præsenteret et underskud, så er nettoomsætningen steget fra 126,0 mio. kr. sidste år til 141,5 mio. kr. i indeværende regnskabsperiode.
Artiklen fortsætter efter billedet

Jan Bech fortæller, at det i høj grad skyldes salg af merchandise.
- Vi ser som sagt en stærk udvikling i vores kommercielle aktiviteter, særligt vores merchandisesalg, hvor vi fra 1. juli til 31. december i 2024 lykkedes med at omsætte for rekordhøje 28 mio. kr.
- Derudover har vores investeringer i digitalisering, brand marketing og fanengagement skabt nye partnerskaber og muligheder, og dette er en bevidst strategi, da vi hele tiden arbejder på at styrke vores samlede forretningsmodel, siger han til klubbens hjemmeside.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Brøndby IF
3F Superliga




































