Efter to år i MLS med Atlanta er Bartosz Slisz skiftet til Brøndby, og polakken drømmer stort.
Det sætter han ord på over for Viaplay.
- Jeg skiftede til Brøndby, fordi det er en stor klub, og jeg vil spille med om de store ting i Danmark. Jeg savner presset i forhold til at jagte de store ting, som jeg gjorde før MLS, og derfor skiftede jeg til Brøndby for at hjælpe holdet med at løfte trofæet, siger Bartosz Slisz.
Den 26-årige midtbanespiller med fortid i Legia sigter mod guldet.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg går kun efter mesterskabet. Det betyder meget for os, og jeg har allerede løftet trofæet et par gange i Polen. Det er den bedste følelse i fodbold, så det vil jeg gentage her og spille i de europæiske turneringer.
Brøndby er i skrivende stund på tredjepladsen med fem point op til FC Midtjylland og ni til AGF.
De blå-gule sparker foråret i gang hjemme mod Randers den 8. februar.

Planen er lagt: Bischoff fortsætter i rugeklub
Hattrick | Afsnit 62Der er stadig flere spørgsmål end svar i sagen om Clement Bischoff i Salzburg, hvor den danske kantspiller fortsat er helt ude i kulden.
Læs mere

Brøndby IF
3F Superliga

































