2026-06-11 13:21:20

Celtic forlænger med 74-årige Martin O'Neill

Celtic oplyser, at man har valgt at forlænge samarbejdet med Martin O'Neill, som kun var midlertidig cheftræner. Han har fået en kontrakt til næste sommer.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Hvorfor skal man ændre noget, som stadig fungerer?

Det må man have tænkt i Celtic, som i sidste sæson endte med at fyre to cheftrænere i form af Brendan Rodgers og Wilfrid Nancy.

I begge tilfælde blev Martin O'Neill ansat som den midlertidige løsning, hvor han havde stor succes med at sikre Celtic det skotske mesterskab.

Celtic har imens arbejdet på at finde en ny cheftræner, men klubbens ledelse har valgt at holde fast i O'Neill. Parterne har derfor forlænget samarbejdet med endnu en sæson.

- Gang på gang har Martin vist sine kvaliteter og hvad han kan bringe til Celtic. Vi ved, at han er en vinder, vi ved, hvad klubben betyder for ham, og han er fortsat den oplagte kandidat til at give os den bedste mulighed for at nå vores mål.

Artiklen fortsætter efter billedet

Premiership -Celtic forlænger med 74-årige Martin O'Neill
Foto: Lee Smith/Reuters/Ritzau Scanpix

- Han kender kravene i Celtic, og jeg ved, hvor fast besluttet han igen er på at bringe succes til klubben og til vores fans.

- Klubben vil igen støtte Martin fuldt ud hen over sommerpausen for at sikre, at vi er godt forberedte på at opnå hjemlig succes og konkurrere på den europæiske scene, siger Dermot Desmond, som er hovedaktionær i Celtic.

74-årige Martin O'Neill stod også i spidsen for Celtic fra 2000 til 2005.

Han har derfor stået i spidsen for den skotske storklub i 305 kampe i alt, og det er samtidig blevet til otte titler.

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce