2026-03-04 08:00:00

Trods tilfredshed: Harder ønsker endnu flere tilskuere

Landsholdsanføreren, Pernille Harder, var efter 3-1-sejren mod Serbien i VM-kvalifikationen tilfreds med opbakningen i Horsens. Hun havde dog gerne set endnu flere tilskuere og tilkendegav samtidigt, at hun ikke vidste, hvad kvindelandsholdet skulle blive ved med at gøre for at få flere tilskuere til at dukke op til kampene.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold på Hybel Arena Horsens
Artiklen fortsætter efter indholdet

- 1. runde

FT

DAN

3 - 1

SER

13'
10
Sofie Bruun Bredgaard
Mål
19'
20
Amalie Vangsgaard
Mål
40'
21
Sara Stokic
Mål
64'
31
Pernille Harder
Mål på straffe

Kvindelandsholdet har længe haft hjemmebane i Viborg, men det stoppede tilbage i 2024, som Bold også tidligere har beskrevet.

Siden aftalen udløb med Energi Viborg Arena, har man spillet forskellige steder i landet som Vejle, Aalborg, Esbjerg, Odense, Herning og Parken.

I tirsdagens VM-kvalifikationskamp mod Serbien blev der så krydset endnu et stadion af.

3-1-sejren mod Serbien i det første opgør af VM-kvalifikationen udspillede sig nemlig på Hybel Arena Horsens.

Her dukkede 2.800 feststemte tilskuere op og støttede det danske landshold, som fik det til at ligne, at der var et fornuftigt fremmøde.

Artiklen fortsætter efter billedet

VM kval. UEFA -Trods tilfredshed: Harder ønsker endnu flere tilskuere
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Sammenligner man dog med Danmarks seneste hjemmekamp mod Finland, som blev spillet i Parken, var der lige knap 15.000 tilskuere.

De 15.000 får altså de 2.800 fremmødte på Hybel Arena Horsens til at blegne.

Det påvirkede dog ikke landsholdsanføreren, Pernille Harder, efter kampen.

- Jeg vil gerne fokusere på dem, der kommer.

- Og dem, der kom, gjorde det fantastisk.

- Og ja, selvfølgelig kunne der have været flere, men de 2.800, der kom, dem kunne man høre gennem hele kampen, påpeger Pernille Harder over for Bold og resten af den fremmødte presse.

Hvad kunne I gøre for at få et endnu højere tilskuertal?

- Jeg ved ikke, om vi kan gøre så meget mere, end hvad vi gør, hvis jeg skal være helt ærlig.

- Hvis ikke folk har lyst til at komme, så skal de ikke komme.

- Men når vi er på Sjælland, så kommer de, afslutter en grinende Pernille Harder.

Om man kan nå helt op på de 15.000 igen, får man igen en mulighed for, når Italien kommer på besøg i Parken i VM-kvalifikationsspillet lørdag d. 18. april.

Podcast Cover

Stilstand i toppen - drama i bunden

Hattrick | Afsnit 69

Der var masser af drama i Superligaen i weekenden - guldduellen endte uden vinder, mens nedrykningskampen for alvor er blevet blæst op igen.

Læs mere
-21:58

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

- 1. runde

FT

DAN

3 - 1

SER

13'
10
Sofie Bruun Bredgaard
Mål
19'
20
Amalie Vangsgaard
Mål
40'
21
Sara Stokic
Mål
64'
31
Pernille Harder
Mål på straffe
Annonce

14 kommentarer

Se kommentarer
Annonce