Morten Eskesen forlader DBU, hvor han har været ansat som U19-landstræner, mens han senest også var midlertidig assistent for U21-landsholdet.
Men nu er det altså slut.
Eskesen fortæller, at han har valgt at sige ja til nye udfordringer.
Hvad de specifikt er, siger han ikke, men Bold kunne tirsdag fortælle, at han er i spil hos FC Midtjylland.
Hovedpersonen udtaler følgende.
- Jeg har været utrolig glad for at arbejde i DBU.
- Det er en fantastisk arbejdsplads i et dagligt innovativt udviklingsmiljø. At se og opleve spillernes udvikling har været enormt givende med U21- og U19-EM som de helt store højdepunkter.
- Beslutningen om at sige ja til nye udfordringer har ikke været nem, og samtidig glæder jeg mig til de nye udfordringer i fodboldens verden, siger Morten Eskesen.
DBU oplyser samtidig, at afløseren allerede er på plads.
Den tidligere OB-assistenttræner Mads Lyng er ny U19-landstræner, og han har underskrevet en treårig aftale med DBU.


Danmark U19






























