2024-03-24 15:02:00

Vestergaard overlevede mareridt: Han har været langt nede

Kasper Hjulmand har stor respekt for, at Jannik Vestergaard har kæmpet sig tilbage på landsholdet efter et mareridt i Leicester.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i landsholdslejren
Artiklen fortsætter efter indholdet

Venskab - 1. runde

FT

DAN

0 - 0

SCH

Jannik Vestergaard er et klart eksempel på, at man aldrig skal give op i jagten på sine drømme.

Den stærke midtstopper gennemlevede et sandt mareridt i Leicester, hvor han blev sendt helt ud i frostboksen og havde lang vej til landsholdet.

Sådan er det dog ikke længere.

Vestergaard har kæmpet sig tilbage og er nu en af klubbens helt store profiler i Championship, og det har også givet ham en plads på landsholdet.

Landstræner Kasper Hjulmand er da også imponeret over, at Vestergaard har formået at 'rejse sig fra de døde'.

- Det er virkelig en fornøjelse. Det er det også for ham personligt, efter hvad han har været igennem.

- Han har virkelig set skyggesiden af den her verden og har været langt nede. Så jeg er glad på Janniks og holdets vegne, at vi kan bruge ham igen.

Artiklen fortsætter efter billedet

Danmark -Vestergaard overlevede mareridt: Han har været langt nede
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Vestergaard var i aktion i lørdagens testkamp mod Schweiz, hvor han var en del af en stærk defensiv.

Der var ingen, som kom forbi Vestergaard, og Hjulmand nyder da også at have Leicester-danskerens kvaliteter til rådighed igen.

- Ikke nok med at han gør det godt på banen, men han er virkelig også en af dem, som gør andre bedre omkring sig inde på banen.

- Han kommunikerer ekstremt meget og har et godt hoved. Han har også noget lederskab uden for banen, så det er rart at have Jannik med igen, siger Kasper Hjulmand.

En verden uden mening
Den store nedtur i Leicester gjorde, at Jannik Vestergaard røg langt væk fra landsholdet.

Her opstod der en periode på hele 17 måneder, hvor Vestergaard ikke fik lov til at møde ind i landsholdslejren.

Vestergaard har selv tidligere sat ord på den store krise, og den oplevede Hjulmand også fra sidelinjen af.

- Jeg glæder mig sindssygt meget på Janniks vegne. Når man oplever sådan nogle ting, nyder man det også mere. Han har været så langt væk og blevet bedt om at træne et andet sted.

- Jannik er en intelligent fyr, og så oplever man nogle gange i den her verden, at det bare ikke giver nogen mening. Altså, hvad er det, der foregår? Det har gjort det endnu mere komplekst. 

Vestergaard har derfor måtte tage arbejdshandskerne på i jagten på at vende tilbage til toppen.

Og det har han gjort i imponerende stil.

- Han kæmpede sig igennem det og oplevede nærmest fra den ene dag til den anden, at det forandrede sig. Han er en ekstremt vigtig spiller for Leicester nu.

- Det er sindssygt stærkt af Jannik, at han har kæmpet sig tilbage. Stor kredit til ham.

Nyder livet mere
Det er tydeligt at mærke på Kasper Hjulmand, at Jannik Vestergaards rejse tilbage betyder noget for landstræneren.

Han har gennem den svære periode haft mange snakke med Vestergaard, og det hele går nu endelig midtstopperens vej.

Kan du mærke en forskel på Jannik Vestergaard nu?

- Nej, jeg synes, at han altid har været givende for os. Jeg har altid godt kunnet lide at være omkring ham, men jeg tror, at der sker det, som der måske gør med os alle sammen i livet. 

- Når man har været nede at ligge, så nyder man måske endnu mere de gode dage.

- Det tror jeg er sundt, og det er det også for Jannik. Så jeg tror, at han nyder det og sætter pris på, at han er, hvor han er.

Jannik Vestergaard har gennem sin karriere repræsenteret Danmark i 38 kampe.

Den 31-årige midtstopper fik debut tilbage i 2013 i en testkamp mod Polen.

Han spillede sin første gældende kamp i 2015 i EM-kvalifikationen mod Sverige. Her noterede Jannik Vestergaard sig desuden for sit første landskampsmål.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

Venskab - 1. runde

FT

DAN

0 - 0

SCH

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce