Det engelske landshold har fået en kedelig overraskelse i VM-forberedelserne.
Natten til lørdag beretter medier som Daily Mail og BBC, at det engelske landshold har været udsat for et røveri.
Ifølge medierne er fodboldstøvler og træningsudstyr blevet stjålet fra biler, som fragtede materiale til landsholdets base i Kansas City.
Daily Mail skriver, at alt på nær én fodbold var væk fra fragtbilerne. De stjålne støvler kan tilhøre spillere som Harry Kane og Jude Bellingham.
Det engelske fodboldforbund samarbejder nu med lokalt politi i håbet om at få de stjålne genstande tilbage, skriver begge medier.
Artiklen fortsætter efter billedet

Ifølge Daily Mail er chaufførerne mistænkt for at være involveret.
Den engelske trup ankommer til lejren i Kansas City lørdag eftermiddag, så der arbejdes på højtryk for at finde en løsning på problemstillingen.
Røveriet er endnu ikke blevet bekræftet af det engelske fodboldforbund.
England indleder VM onsdag aften mod Kroatien.

VM Morgenbriefing: Mexicansk folkefest og røde kort
Hattrick | Afsnit 100Mens du har sovet, er VM 2026 blevet sparket i gang foran et kogende Estadio Azteca i Mexico City.
Læs mere
FIFA VM
England


































