2022-07-28 14:33:25

Esbjerg ophæver med tidligere Dortmund-reserve

Kempes Tekiela forlader EfB et år før tid, da parterne er blevet enige om at ophæve samarbejdet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Esbjerg hentede Kempes Tekiela i sommeren 2021, og efter seks kampe for vestjyderne drager tyskeren nu videre.

Den 24-årige midtbanespiller og EfB har aftalt at stoppe samarbejdet med øjeblikkelig virkning, selvom de egentlig havde kontrakt til sommeren 2023.

- Kempes Tekiela er en dygtig midtbanespiller med nogle gode tekniske færdigheder, men konkurrencen centralt på vores hold er stor, og derfor giver det mening for begge parter at gå hver til sit nu. 

- Vi ønsker Kempes alt det bedste fremover, og takker for hans indsats for EfB, som har været professionel hele vejen igennem, siger Jens Hammer Sørensen.

Hovedpersonen ærgrer sig over, at det kun blev til seks kampe for Esbjerg.

- Da jeg kom til EfB var det med en tro på, at jeg kunne gøre en forskel på banen, men det gik ikke, som jeg havde håbet blandt andet på grund af skader. Jeg har desuden et mål om at spille hver gang, og det er der ikke udsigt til, så derfor skilles vi nu. 

- Men jeg ønsker klubben, fansene og spillerne held og lykke fremover, for jeg har haft det godt både her og i byen, siger Tekiela.

Midtbanespilleren kom til Esbjerg fra Dortmund, hvor han dog kun repræsenterede reserveholdet.

Ingen kommentarer

I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.

Skriv kommentar

annonce

Seneste nyheder

Seneste nyheder

0