



Det har ikke set godt ud for FC Helsingør i de seneste par kampe.
I weekenden tabte mandskabet med hele 0-4-nederlag til Kolding IF i NordicBet Ligaen, og i kampene før blev det til et 1-6-nederlag til Hillerød og 1-3 mod AC Horsens.
bold.dk har interviewet FC Helsingør-profilen Ferhan Hasani om de dårlige resultater.
- Vi startede sæsonen rigtig godt, og vi har vandt et par kampe i træk. Vi spillede en god kamp mod AaB, men de seneste par kampe har ikke været gode. Vi har manglet nogle spillere. Det har været en tre-fire skader. Alting kan ske i fodbold, men vi tror på det, fordi vi har et godt hold, og jeg tror, at vi kan komme igen, siger Ferhan Hasani til bold.dk.
Hvorfor er det gået så dårligt?
- Vi har ikke haft alle spillere til rådighed. Der er kommet unge spillere ind, og de har brug for tid. Vi håber på at komme tilbage på vinderkurs.
Kan ske
Den tidligere Brøndby-spiller mener dog ikke, at der er grund til bekymring på trods af de store tæv i NordicBet Ligaen. Det er stadig tidligt på sæsonen, pointerer han.
- Det her kan ske. Vi har været manglet nøglespillere, og vi er nødt til at gøre det bedre og evaluerer på fejlene, så vi ikke gør det igen. Vi synes, at vi ikke har vist niveau i de seneste par kampe.
- Vi kan gøre det bedre, og det ved vi alle. Vi er nødt til at blive rolige og ikke stressede. Vi kender vores kvaliteter, og det her kan ske i fodbold, men vi skal være vise karakter, så vi kan komme tilbage til de præstationer i de første par kampe.
Er du bekymret?
- Nej, jeg er ikke bekymret. Vi ved, hvad vi kan. Det vil selvfølgelig være svært. Vi tror på os selv, og vi har brug for en sejr for at komme tilbage og få selvtillid, siger Ferhan Hasani til bold.dk.
FC Helsingør står noteret for syv point i de første syv kampe, og det er lige nu nok til tiendeplads i NordicBet Ligaen.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

FC Helsingør
Betinia Liga

































