Der var gang i den på tribunerne, da OB og FC København tørnede sammen i 21. spillerunde af 3F Superligaen.
Det har nu medført, at begge klubber er blevet straffet af Fodboldens Disciplinærinstans.
Fodboldens Disciplinærinstans oplyser fredag aften, at FC København er blevet tildelt en bøde på 100.000 kroner for de medrejsende fans brug af pyroteknik.
- Dommeren har indberettet at der fra udeholdets tilskuerafsnit (FCK, red.) ved indløb og under kampen, samlet set blev affyret 26 stk. pyroteknik samt en større mængde røg, hvoraf størstedelen af dette blev affyret samlet ved indløb, oplyser DBU.
Fodboldens Disciplinærinstans oplyser endvidere, at straffen ses i lyset af, at FC København har et ansvar for, at klubbens medrejsende fans affyrede pyroteknikken.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Fodboldens Disciplinærinstans har ved sanktionsudmålingen bl.a. lagt vægt på forseelsens karakter og omfang samt antallet af tidligere indberetninger for så vidt angår F.C. København, fremgår det.
OB er også blevet straffet efter hændelserne i opgøret.
Det kan du læse mere om her.
Kampen mellem OB og FCK blev afviklet på nature Energy Park d. 21 februar, og den sluttede 2-2.

Danmark øjner stor Europa-gevinst
Hattrick | Afsnit 174Superliga-klubberne havde igen en flot uge ude i Europa, hvor der blev hentet vigtige koefficientpoint hjem til Danmark. Kan Danmark tage 12. pladsen, vil det for alvor se godt ud.
Læs mere
FC København
3F Superliga



































