Det var en ren formalitet, da Parken på onsdagens generalforsamling for tredje år i træk besluttede sig for at udbetale udbytte til aktionærerne.
10 kr. pr. aktie kan aktionærerne se frem til at blive belønnet med efter et overskud i selskabet på 229,9 mio. kr. efter skat i 2024.
Derved har Parkens største aktionær, Erik Skjærbæk, på ny udsigt til en kæmpe milliongevinst.
Med 29,4 mio. kr. i udbytte til Erik Skjærbæk efter 2024-regnskabet, har han nu modtaget 88,2 mio. kr. i udbytte de seneste tre år.
Parkens bestyrelse besluttede at udbetale udbytte for 2024 på trods af, at overskuddet er faldet fra 335 mio. kr. til 229,9 mio. kr. efter skat. i 2022 var overskuddet kun 190,9 mio. kr., men her blev der altså også udbetalt udbytte til aktionærerne.
For andet år i træk var Erik Skjærbæk ikke til stede til den årlige generalforsamling i Parken. Sidste år forlod han Parken før generalforsamling. I år var han ikke i Parken.
For Lars Seier Christensen, der er næststørste aktionær i Parken, betyder beslutningen om udbytte en gevinst på 22 mio. kr., mens selskabets tredjestørste aktionærer, Karl Peter Korsgaard og Stella Korsgaard Sørensen hver modtager i niveauet af 10 mio. kr. i udbytte, efter aktierne mellem dem blev delt sidste år.
På generalforsamlingen fastslog formand Henrik Møgelmose, at det er positivt, at der for tredje år i træk er en gevinst til selskabets aktionærer.
- Historisk har der i mange år ikke været grundlag for at udbetale udbytte i Parken. Det er glædeligt, at aktionærerne nu for tredje år i træk får et afkast, siger Henrik Møgelmose, der er glad for Parken kan betale udbytte i stedet for at uddele gratis billetter til aktionærerne.

Erik Skjærbæk og Karl Peter Korsgaard Sørensen, der er blandt de største aktionærer i Parken. Foto: Ekstra Bladet.
Her er oversigten over, hvor stort et millionbeløb Parken har udbetalt til de største aktionærer de seneste tre år, hvor man har betalt 10 kr. pr. aktie:
Her er oversigten over, hvor meget de største aktionærer har fået udbetalt i udbytte i Parken de seneste tre år:
Erik Skjærbæk: 88,2 mio. kr. (ejerandel: 29,8 procent af aktierne).
Lars Seier Christensen: 66 mio. kr. (ejerandel: 22,55 procent af aktierne).
Karl Peter Korsgaard Sørensen 40 mio. kr. (ejerandel: 10,27 procent af aktierne).
Stella Korsgaard Sørensen 20 mio. kr. (ejerandel: 10,27 procent af aktierne).
Samlet set har Parken i de seneste tre regnskabsår – i perioden 2022-2024 - udbetalt 214,2 mio. kr. i udbytte til de største og bestemmende aktionærer i selskabet.
Gert Petersen, der er KB’s repræsentant i Parkens bestyrelse, har i en lidt anden økonomisk målestok også fået en gevinst af de seneste tre års udbytte. Han har 39.032 aktier og har derved scoret 390.320 kr. om året de seneste tre år. Altså i alt 1,170 mio. kr.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC København
3F Superliga




































