Lucas Høgsberg er fløjet fra reden
I et rekordsalg på 112 millioner danske kroner bliver blot 19-årige Lucas Høgsberg den dyreste solgte forsvarsspiller ud af 3F Superligaen.
Efter en svag defensiv præstation oven på 2-4 nederlaget ude mod Silkeborg blev FC Nordsjællands cheftræner af Bolds udsendte reporter spurgt ind til, hvor meget Lucas Høgsberg bliver savnet.
- Det er ikke kun i dag, jeg savner Lucas Høgsberg. Det kommer jeg til at gøre på kortere og længere sigt.
- Vi har solgt en rigtig dygtig spiller, som betød noget for os, men det er det, vi er, og det, vi gør, og det er vi stolte af.
Artiklen fortsætter efter billedet

Men giver det ikke dig hovedpine som cheftræner hele tiden at skulle omstille dig?
- Ja, det er klart. I hverdagen er det motiverende, men også voldsomt frustrerende, og i øjeblikket savner vi nogle bedre præstationer.
FC Nordsjælland har ikke præsteret på et forventeligt niveau. De placerer sig i øjeblikket på en delt sidsteplads med blot tre point efter fire runder. Det er den værste Superliga-start for deres vedkommende siden 2016/2017-sæsonen.
Lucas Høgsberg har forladt FC Nordsjælland til fordel for franske Strasbourg. Tilbage står et stærkt svækket FC Nordsjælland-mandskab, der fredag d. 15. august skal på endnu en prøvelse for at vende den nuværende nedtur, når de hjemme tager imod FC København.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

FC Nordsjælland
3F Superliga






































