Hobro har lørdag eftermiddag forstærket defensiven.
De har offentliggjort, at de henter 27-årige Soumaïla Ouattara, der har repræsenteret Burkina Faso ti gange.
Forsvarsspilleren har trænet med i Hobro hele ugen, og nu har han fået alle tilladelser på plads, og derfor har den jyske klub offentliggjort handlen.
Lars Justesen, der er teknisk chef i Hobro, er glad for handlen.
- Vi har set frem til at få Soumaïla til rådighed, og vi har allerede set til træning, hvor dygtig og stærk en forsvarsspiller, han er.
- At vi har fået muligheden for at tiltrække en spiller med Soumaïlas CV, er ikke noget, der sker hver dag. Soumaïla kommer med en stor international erfaring fra landsholdet, samt qua hans tidligere klubber, hvilket, jeg er sikker på, bliver en gevinst for os, siger han.
Ouattara sætter også ord på det nye kapitel i hans liv.
- Jeg er enormt glad for at have skrevet kontrakt med Hobro IK. Da jeg hørte at Hobro IK var interesseret i at hente mig, kontaktede jeg min landsholdskollega Abdoul Yoda, for at høre mere om klubben.
- Yoda havde kun positive ting at fortælle om klubben og efter min første uge i Hobro IK er jeg kun blevet bekræftet i dette. Jeg er taknemmelig og glad for, at Hobro IK har givet mig chancen, og jeg glæder mig til at bidrage på banen, fortæller han.
Ouattara kommer til på en fri transfer. Senest spillede han for FUS Rabat i Marokko, mens hans kontrakt med klubben udløb i sommer.
Forsvarsspilleren har underskrevet en toårig kontrakt med Hobro.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Hobro
Betinia Liga




































