

Lyngby Boldklub faldt fuldstændig sammen mod Sønderjyske torsdag, hvor intet fungerede for de kongeblå.
Man endte derfor med at tabe 0-2 til bundrivalerne, og det fik det til at koge over hos en række fans.
Men allerede i løbet af kampen spredte den store utilfredshed sig rundt på Lyngby Stadion.
Da Lyngby gik til pause, kunne man høre fans buhe rundt på stadion, og det blev endnu værre efter slutfløjt.
Her var flere fans decideret rasende, hvor der især var én vred Lyngby-tilhænger, som få meter fra Mathias Hebo fik nok.
- Hvem tager fucking ansvar her, Hebo!?, lød det fra fanen, som var helt oppe i det røde felt.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det er dog helt forståeligt, siger Mathias Hebo efter kampen.
- Det er fair nok. Jeg kan kun snakke for mig selv, og jeg er skuffet over mig selv i dag. Jeg tog ikke nok ansvar, så han havde på sin måde ret.
- Om det er 100 eller 1000, som råber det. Jeg har spillet i Polen, så jeg kan nok godt klare, at det er en enkelt, som råber ad mig. Jeg er vant til 40.000, som har gjort i Polen.
Men Lyngby-profilen tager det til sig, da han indrømmer, at det på mange måder var en dårlig kamp for de kongeblå.
- Jeg tager evalueringen med mig selv. Jeg ved godt, at jeg skal præstere bedre. En ting er holdet, men det er også mig selv, og det kan jeg tage ansvar for.
- Vi er sindssygt skuffede over det i dag, det kan jeg ikke løbe fra.
Ikke godt nok af os
Sådan havde Frederik Gytkjær det også.
Han forstår derfor også godt, at flere Lyngby-fans havde fået nok torsdag eftermiddag.
- Det er fair efter sådan en præstation. De kommer ud i påsken på deres fridag og støtter os, som de altid gør, så det er helt fair.
- De piftede ad os, fordi i dag var ikke godt nok, siger Frederik Gytkjær og tilføjer.

Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix
- Men vi er også nødt til at kigge fremad nu. Vi har kamp allerede mandag og skal have vasket den her hurtigst muligt væk.
Her skal Lyngby Boldklub forsøge at komme væk fra bunden i Superligaen, når de kongeblå møder Viborg FF.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Lyngby Boldklub
3F Superliga




































