2026-04-17 12:59:00

Howe efter Gordon-rygter: Spiller kun hvis 100% dedikeret

Eddie Howe er opmærksom på rygterne omkring Anthony Gordons fremtid, men Newcastle United-træneren gør det klart, at man kun spiller, hvis man er engageret i klubben.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

PL - 33. runde

FT

NEW

1 - 2

BOU

Torsdag kom det frem, at Anthony Gordon kan forlade Newcastle United til sommer.

The Telegraph skrev i hvert fald at englænderen er åben for det, da han gerne vil spille Champions League i næste sæson.

Fredag er Eddie Howe blevet foreholdt rygterne, og om det påvirker, hvem Newcastle-træneren sætter på banen i lørdagens kamp mod Bournemouth.

Og Howe gør det meget klart, at man kun får lov til at spille, hvis man er dedikeret til klubben og ikke har hovedet et andet sted.

- Jeg taler med spillerne hele tiden. Jeg adresser ikke nødvendigvis transferrygter, medmindre det når et punkt, hvor jeg føler, at jeg er nødt til det.

Artiklen fortsætter efter billedet

Premier League -Howe efter Gordon-rygter: Spiller kun hvis 100% dedikeret
Foto: Craig Brough/Reuters/Ritzau Scanpix

- Efter min snak med Sandro (Tonali, red.) er det vigtigste for mig at se engagementet til træning. Det samme gælder for Anthony (Gordon, red.) og alle andre spillere.

- Jeg vil ikke spille en spiller, hvis jeg ikke mener, at han er 100 procent dedikeret til klubben og dens fremtid. Jeg er nødt til at gøre det, jeg mener, er bedst for holdet.

- Spillere der er store profiler, som dem her, er konstant i medierne af mange forskellige årsager. Man er nødt til at tilpasse sig det og forsøge at præstere på sit højeste niveau trods støjen omkring én. Jeg mener ikke, at nogen spiller kan bruge det som en undskyldning for deres præstationer, siger Eddie Howe ifølge BBC.

Newcastle ligger nummer 14 i Premier League.

Podcast Cover

Leicester: Fra mester til League one på ti år

Hattrick | Afsnit 66

Leicester er i frit fald. Ti år efter det historiske mesterskab er klubben nu rykket ned i den tredjebedste række. Hvad i alverden er der gået galt?

Læs mere
-18:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

PL - 33. runde

FT

NEW

1 - 2

BOU

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce