Den dynamiske danskerduo Johannes Hoff Thorup og Glen Riddersholm skal styre tøjlerne i Norwich City.
Det blev officielt i slutningen af maj, hvor de to danskere underskrev deres kontrakt med den engelske Championship-klub.
Og står det til cheftræner Hoff Thorup, var det ikke svært at pege på, hvem der skulle assistere ham.
- Jeg satte mig ned med mennesker omkring mig, og vi talte om, hvem der kunne hjælpe mig, fortæller Hoff Thorup på Norwichs pressemøde.
- Det gik ret hurtigt for os i at beslutte, at Glen (Riddersholm, red,) skulle være vores førsteprioritet.
- Vi diskuterede fodbold, træning og ambitioner. Jeg kender ham fra fortiden og på træningskurser.
- Glen har erfaring i at bygge en kultur. Der er allerede en god kultur ud fra det, jeg kan se og høre.
- Vi skal bare bygge videre, forbedre og tilføje en smule, afslutter Johannes Hoff Thorup.
Glen Riddersholm stod senest i spidsen for IFK Norrköping, som han forlod tilbage i november 2023.

Norwich
Championship































