

Det har bestemt ikke været en drømmestart for Ange Postecoglou.
Australieren er blevet ansat i Nottingham Forest, og facit efter syv kampe er nul sejre.
Det inkluderer et nederlag til FC Midtjylland, mens det i weekenden blev til et nederlag til Newcastle.
Engelske medier spekulerer allerede i, om Postecoglou er i fare for at miste sit job.
Hovedpersonen siger selv, at han forventer, at han skal mødes med ejer Evangelos Marinakis i løbet af den her uge.
- Jeg forventer at have samtaler med ejeren og alle andre i den her klub, om det vi står over for, hvor vi står og hvad vi skal gøre fremadrettet.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Hvis folk gerne vil dømme mig efter tre og en halv uge, hvor vi har spillet syv kampe, så er der ikke noget, jeg kan gøre ved det, siger han ifølge Sky Sports.
Postecoglou blev også spurgt ind til det pres, han er under.
- Det er sjovt spil det her. Jeg er her i den her uge, og det kan være, I har ret, og jeg er væk i næste uge.
- Det er jeg ligeglad med lige nu. Jeg elsker den position, jeg er i lige nu, hvor jeg skal kæmpe for det hele. Sådan har det været hele min karriere, siger han.
Forests næste opgave er en hjemmekamp mod Chelsea efter landsholdspausen.

Birk klar til comeback
Hattrick | Afsnit 73Efter måneder væk fra rampelyset melder Frederik Birk sig nu klar til næste skridt i trænerkarrieren – men hvad er det for et job, han går efter?
Læs mere
Nottingham Forest
Premier League

































