2026-07-14 15:16:02

Efter 14 år: Herrera vender hjem til spansk klub

Real Zaragoza bekræfter, at klubben henter den spanske midtbanespiller Ander Herrera hjem på en fri transfer.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Efter 14 år i spanske og udenlandske klubber vender Ander Herrera hjem til Zaragoza.

Den spanske klub bekræfter tirsdag, at den 36-årige midtbanespiller har sat sin underskrift på en etårig kontrakt. 

Herrera skifter på en fri transfer, idet han havde kontraktudløb i Boca Juniors ved udgangen af juni. 

- Hans comeback er et tydeligt udtryk for hans tilhørsforhold til klubben og markerer tilbagekomsten af en ægte zaragocista på et sportsligt afgørende tidspunkt i klubbens historie, skriver klubben i sin pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter billedet

Primera Federacion -Efter 14 år: Herrera vender hjem til spansk klub
Foto: Rodrigo Valle/Reuters/Ritzau Scanpix

Zaragoza har haft en række svære år og må efter endnu en nedrykning i seneste sæson sande en tilværelse i Spaniens tredjebedste række.

Herrera kom til klubben som bare 11-årig og debuterede for førsteholdet i februar 2009. 

To og et halvt år senere skiftede han til Athletic Club, hvorfra han drog videre til Manchester United i 2014. 

Midtbanekrigeren har 86 kampe for Zaragoza på sit CV. 

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce