


Der er en intens duel i vente, når Kolding IF skal en tur til Skive i fredagens opgør i 2. division.
De to holds seneste kamp endte 2-1 til Kolding IF på et sejrmål i sjette minuts overtid.
Derfor har Skive revanche til gode, men Skive-spiller Søren Eg ser ingen grund til, at det ikke skulle tre point på kontoen, siger han til SIK TV.
- På trods af en super sur afslutning synes jeg, at vi spillede en rigtig fint kamp, og det er mange af de samme ting, som vi skal tage med. I sådan en kamp skal vi have point ti ud af ti gange, og det er jeg også sikker på, at vi får, hvis vi tager mange af de samme ting med på fredag.
Eg roser Kolding for at være god i duelspillet, og Kristoffer Wichmanns tropper har mange dygtige spillere blandt andre en tidligere OB-spiller.
- De har Yao (den tidligere OB-spiller Yao Dieudonne, red.), som de har hentet i Thisted. Det er én, som vi kender. De har nogle dygtige spillere i Mikkel Jespersen også. Det er nogle dygtige spillere individuelt. De kan afgøre kampene og har nogle enkelte spillere, der kan slå til, når det gælder. Det er vigtigt på et fodboldhold, og det kunne vi også bruge, og det har vi også. Vi skal bare få det gjort på fredag.
De to hold er side om side i tabellen i Koldings favør. Skive-spilleren, der er nummer seks, tror, at det bliver en tilskuervenlig kamp.
- De skal til at have nogle point på kontoen, hvis de skal rykke op. Esbjerg og B.93 er ved at stikke lidt af. De vil måske prøve at satse lidt mere i slutningen af kampen, når vi skal til at spille mod hinanden for anden gang.
- Det skal vi også til at have, hvis vi gerne vil holde os i top seks. Det skal nok blive en underholdende kamp, siger Søren Eg, der har fødselsdag på fredag.
Der er kampstart klokken 19 på fredag.


Skive IK
CampoBet 2. division
































