2026-06-28 18:37:37

Efter sviner: Sydkoreas landstræner trækker sig

Sydkoreas landstræner Hong Myung-bo har valgt at forlade sin post efter det skandaløse VM-exit, der affødte en markant bredside fra nationens præsident. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Hong Myung-bo stopper som landstræner for Sydkorea.

Det bekræfter han selv ifølge The Korea Times på et pressemøde søndag - dagen efter nationens skuffende exit ved VM.

- I dag træder jeg tilbage som cheftræner for Sydkoreas landshold. 

- Jeg vil gerne undskylde over for de fans, der elsker koreansk fodbold og støtter landsholdet. 

- Vi leverede ikke de resultater, som vores fans forventede, og ansvaret hviler udelukkende på mine skuldre som cheftræner, siger Myung-bo.

Sydkorea formåede blot at skrabe tre point sammen efter de tre gruppekampe mod Tjekkiet, Mexico og Sydafrika.

Artiklen fortsætter efter billedet

FIFA VM -Efter sviner: Sydkoreas landstræner trækker sig
Foto: Yuri Cortez/AFP/Ritzau Scanpix

Det resulterede i et tidligt farvel ved VM, og det fik nationens præsident, Lee Jae Myung, til at lange hårdt ud mod Hong Myung-bo.

- Når loyalitet og intern splittelse vægtes højere end kompetence, og inkompetente mennesker udnævnes til lederposter, er udfaldet næsten uundgåeligt, lød det blandt andet fra præsidenten.

Nu har Myung-bo så valgt at trække sig som landstræner.

Han startede i jobbet i juli 2024 og havde oprindeligt kontrakt frem til udgangen af 2027. 

Podcast Cover

Make VM Great Again: Reportage fra Karrusellen & Live fra Miami!

Drømmeklubben | Afsnit 5

Anders og Victor har været på natligt besøg på Karrusellen til en solid omgang hatewatch af Sverige - side om side med en stor flok skønne Japanere.

Læs mere
-34:53

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce