2026-05-26 18:48:12

Medie: Johan Lange på vippen i Tottenham

Johan Lange er ifølge football.london i fare for at blive fyret eller degraderet i Tottenham som følge af klubbens rædderlige sæson. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Johan Lange er i fare for at blive fyret eller degraderet til en mindre magtfuld position i Tottenham.

Det erfarer football.london. 

Ifølge mediet, der dækker Tottenham tæt, er den danske sportsdirektør en af de figurer, der internt i Spurs og blandt fansene regnes for at have et stort ansvar for den rædderlige sæson, hvor London-klubben lige akkurat undgik nedrykning. 

Lange har siden sin forfremmelse fra teknisk direktør til sportsdirektør været den centrale sportslige figur i klubben, men perioden har været præget af store udsving i resultaterne. 

Samtidig har der været stor udskiftning på trænerposten, og den 46-årige danskers rolle er derfor kommet under gevaldigt pres.

Artiklen fortsætter efter billedet

Premier League -Medie: Johan Lange på vippen i Tottenham
Foto: Paul Childs/Reuters/Ritzau Scanpix

Selv om klubbens ledelse offentligt har givet udtryk for opbakning til den nuværende struktur, skriver football.london, at der internt – og eksternt – er en voksende opfattelse af, at Lange næppe fortsætter i sin nuværende rolle.

I stedet forlyder det, at Tottenham allerede nu arbejder på at hente en ny 'verdensklasse' sportsdirektør ind, som kan overtage styringen af den sportslige retning, mens Lange i så fald kan ende med at blive fyret eller degraderet til en mere sekundær rolle. 

Johan Lange kom til Tottenham fra Aston Villa i 2023. Han har tidligere arbejdet i FC København. 

Podcast Cover

Riemers nye kaniner

Hattrick | Afsnit 87

Brian Riemer har i dag udtaget Danmarks trup til de kommende venskabskampe mod DR Congo og Ukraine. Det er en trup med flere velkendte landsholdsprofiler - men også et par overraskelser. 

Læs mere
-17:47

Annonce

5 kommentarer

Se kommentarer
Annonce