1. Division -Anders Egholm færdig i Vejle Boldklub
2017-09-02 09:09:12
Foto: Vejle Boldklub

Anders Egholm færdig i Vejle Boldklub

Den 34-årige midtstopper Anders Egholm har fået ophævet sin aftale i Vejle Boldklub et år før tid.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Anders Egholm har været bag i køen til en plads i startopstillingen i Vejle Boldklub i denne sæson - og nu er de to parter blevet enige om at ophæve den kontrakt, der løb ud næste sommer.

Ophævelsen skete inden transfervinduets lukning torsdag aften, og dermed kan Egholm frit finde sig en ny arbejdsgiver.

- Vi er gået med til at ophæve samarbejdet godt og vel et år før tid med Anders Egholm, da vi føler os godt dækket ind på pladserne i det centrale forsvar, siger teknisk chef Jacob Krüger ifølge klubbens hjemmeside.

- Anders Egholm har været en stor personlighed i omklædningsrummet og på træningsbanen og har gjort sit bedste i alle situationer for at tilgodese klubben og holdet.

- I en svær sidste sæson holdt Anders hovedet højt hele tiden og bidrog til, at klubben kom godt igennem den første svære sæson. Anders har påtaget sig en stor rolle i dagligdagen, selvom han ikke har spillet så meget, som han har ønsket.

- Anders var klar, da der var bud efter ham op til udekampen mod Skive for to uger siden. Men desværre var han decideret uheldig med at pådrage sig en voldsom hjernerystelse kort inde i kampen. 

- Anders Egholm er i klar bedring ovenpå skaden og vil snart være helt fit for fight. Vi takker Anders Egholm for indsatsen i VB og ønsker ham alt det bedste i tiden fremover, siger Jacob Krüger.

Anders Egholm kom til Vejle Boldklub i sommeren 2016 og nåede at spille 21 kampe for klubben.

Annonce
Annonce

7 kommentarer

Se kommentarer
Annonce