2025-02-15 08:27:08

Efter Teja-fyring: Vejle-træner udpeger ny anfører

Steffen Kielstrup fortæller til Vejle Boldklubs hjemmeside, at Thomas Gundelund bliver ny anfører i klubben. Tobias Lauritsen, som ellers fik titlen af Mihai Teja, forbliver en del af anførergruppen. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 18. runde

FT

SIF

0 - 1

VB

Der er sket meget i Vejle Boldklub på det seneste. 

Mihai Teja og Marius Adrian Nicolae er blevet fyret, og så er klubben kommet på lokale hænder. 

Mikkel Hemmersam er samtidig blevet udråbt som ny sportschef, mens Steffen Kielstrup skal være cheftræner resten af sæsonen. 

Og han har taget en beslutning på anførerfronten. Oliver Provstgaard blev i januar solgt til Lazio, og derfor skulle en ny udpeges. 

Teja pegede på 20-årige Tobias Lauritsen, men den beslutning har Kielstrup lavet om på. Lauritsen forbliver dog en del af anførergruppen. 

- ”Bisse” skal fokusere på sit spil, udvikle sig og etablere sig på holdet i de kommende måneder. 

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Efter Teja-fyring: Vejle-træner udpeger ny anfører
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

- Anførerdelen skal nok komme en dag, og det er vigtigt at huske, at han kun er 20 år. 

- Tobias kan sagtens blive en VB-anfører på sigt, og han har fine egenskaber på banen, især fordi han gerne går forrest, men i den situation, vi står overfor, har jeg vurderet, at Thomas Gundelund i stedet tager anførerbindet, siger Steffen Kielstrup til klubbens hjemmeside. 

Vejles nye anførergruppe kommer i alt til at bestå af tre spillere, som er Damian van Bruggen og altså Gundelund og Lauritsen. 

- Det er en stærk trio, som både indeholder noget verbalt, men vigtigst af alt er det typer, som i kraft af deres kropsholdning inde på banen og deres engagement kan lede holdet. 

- Gundelund er den med mest klubanciennitet og går forrest i mange henseender, så han har fået hvervet, lyder det. 

Vejle Boldklub genstarter sæsonen på søndag, hvor man besøger Silkeborg IF, og der skal snart nogle point på bordet. 

Med 15 kampe tilbage af sæsonen har Vejle Boldklub ti point op til overlevelse. 

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 18. runde

FT

SIF

0 - 1

VB

Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce