21. dec: Straffet med ekstra cantonamente

25-årige Thomas Villadsen havde allerede to års erfaring fra hollandske Emmen på bagen, da han i starten af 2010 søgte væk fra FC Nordsjællands bænk. Emmen ville gerne have den danske keeper tilbage, men Villadsen var eventyrlysten og valgte i stedet at blive den første danske spiller i rumænsk fodbold nogensinde, da han underskrev en tre-og-et-halvt-år lang kontrakt med FC Ceahlaul Neamt.

Holdet var ved vinterpausen og Villadsens ankomst skidt kørende og lå til en sikker nedrykning. Villadsen var med flere man-of-the-match-præstationer dog medvirkende til, at holdet var med i opløbet om redning indtil det sidste. Men først skulle han lige igennem en opsigtsvækkende debutkamp.

- Vi mødte topholdet Steaua Bukarest i Bukarest, og i løbet af første halvleg blev jeg bombaderet med isbolde fra tilskuerne. Jeg blev ramt i nakken og i læggen, men jeg tog det egentligt meget rolig, selvom det selvfølgelig var lidt vildt.

- Vi var bagud 1-0 ved pausen, men kom foran 2-1 i anden halvleg, og isboldene fortsatte med at regne ned. Når vi havde hjørnespark blev vores sparker også beskudt. Dommeren reagerede ikke, men vores sportschef var rasende og pludselig stormede han og en anden ind på banen for at få stoppet kampen, hvilket lykkedes. Men noget atypisk, at var vores sportschef, der var nødt til at gøre det i stedet for dommeren, fortæller Villadsen til bold.dk om debuten, som blev vundet 3-2.

Udgangsforbud og cantonamente

Ceahlaul og Villadsen spillede sig undervejs i foråret tæt på redning, og den stigende form blev ofte fejret med maner.

- Der er en stor tradition for at tage på stripbar og få noget at drikke hernede efter kampene. Men det brød vores makedonske træner sig ikke om, så han vedtog et udgangsforbud efter klokken 23.00, hvor vi ville blive trukket i løn, hvis vi overtrådte det.

Mission overlevelse lykkedes desværre ikke for Villadsen, men danskeren havde leveret en overbevisende præstation, så flere af de større klubber var interesseret. Ceahlaul afviste dog et tilbud fra Dinamo Bukarest, og danskeren måtte med ned i den næstbedste række, hvor forventningerne til gengæld er tårnhøje.

- Vores præsident er meget forventningsfuld. I følge ham bør vi rykke op og vinde alle kampe undervejs. Vi vandt fem kampe i træk, men efter en kamp, hvor vi førte 2-0, men endte med at spillede 2-2, blev han stiktosset og sendte os i ’cantonamente’ allerede om tirsdagen.

- Cantonamente er en slags hold-hotel, hvor vi tager hen måske et par dage før en kamp for at lade op. Men denne gang skulle vi altså møde ind tirsdag og kom først ud lørdag efter kampen, siger Villadsen, der som dansker ikke bryder sig specielt om de fængselsagtige forhold.

- Man skal blive på værelserne og må ikke gå ud. Vi må ikke engang gå i kiosken, fordi de mener, at vi køber for meget sodavand og chokolade. De kunne også finde på at låse døren til værelsesgangen, men det er de nu holdt op med, fordi vi brokkede os for meget.

- De rumænske spillere er vant til det. De er vokset op med det og kommer allerede i cantonamente som 8-9 årig, så det er mest udlændingene, der er utilfredse. Jeg har så fundet ud, at jeg er ret uheldig i forhold til catonamente. Jeg er kommet til den klub, hvor det er klart mest udbredt. I Bukarest møder de for eksempel først op i cantonamente en dag før en kamp. Men det viser meget godt mentalitetsforskellene fra, hvor jeg er og så de større byer, siger Villadsen uden egentligt at have hverken spor af fortrydelse eller frustration i stemmen.

Hjemløse drenge og herreløse hunde

- Jeg bor i en meget lille by oppe mellem bjergene i nord-Rumænien. Det er tæt på grænsen til Moldova, og mentaliteten er stadig lidt kommunistisk. Det fungerer som et skisportssted, men det er utroligt fattigt.

- Der er herreløse hunde overalt. Virkelig overalt. Og der jeg ankom sidste vinter, var noget af det første jeg så to små drenge uden sko og i lidt laset tøj. De var møgbeskidte og tydeligvis hjemløse. Efterhånden har jeg vænnet mig til det, men jeg bider da stadig mærke i det, og nogle gange køber jeg lidt mad og tager det med ned til børnene eller hundene. Jeg kan ikke lade være.

- Man lærer virkeligt at sætte pris på sin opdragelse og de værdier og forhold, man kommer fra i Danmark.

Bonusser får blodet til at sprøjte

Som udlænding er der på grund en større løn også ekstra meget fokus på Villadsen og hans præstationer mellem stængerne.

- Forventninger og presset er meget større som udlænding. Sådan var det også i Emmen, selvom det ikke var så stor en klub. Vi får mere i løn, og det skal kunne ses. De går utrolig meget op i penge i Rumænien. Vi har 17-18 årige drenge, som måske tjener 200 dollars i grundløn om måneden.

- Men til gengæld er bonusserne meget høje. For eksempel tredobblede de vores bonus i sidste kamp inden juleferien. Man kan virkelig se, hvordan der bliver kæmpet ekstra hårdt. Blodet sprøjter, der er ekstrem knald på, siger Villadsen.

Allerede efter fire måneder i Rumænien blev Villadsen på grund af sine præstationer foreslået nationaliseret af den tidligere Steaua-keeper Hellmuth Duckadam sammen med to andre udenlandske keepere. Niveauet blandt de rumænske landsholdskeepere er simpelthen for lavt, mente Duckadam.

- Jeg blev spurgt lidt til det hernede, men der kom aldrig mere ud af det. Jeg kunne hellere aldrig finde på at gøre det. Men det er da en kompliment fra en tidligere topkeeper, der forøvrigt siden er blevet sportschef i Steaua, slutter Villadsen, der fortsat har mere end to år tilbage af sin kontrakt i Rumænien.

Læs med i morgen, når vi igen snakker med en fodboldpersonlighed, der har været eller er på eventyr i det mere fodbold-eksotiske udland.

mikael@bold.dk