3F Superliga -AGF udpeger ny anfører
2008-07-01 17:52:12
Foto: Benjamin Lybecker / bold.dk

AGF udpeger ny anfører

Peter Graulund er ikke længere anfører i AGF, og i hans sted bliver det målmand Steffen Rasmussen der overtager bindet.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Noget overraskende skifter anførerbindet i AGF arm. Peter Graulund er ikke længere sikker på en plads i startopstillingen, og derfor han man besluttet at lade målmand Steffen Rasmussen overtage hvervet som anfører i traditionsklubben.

- Med den konkurrence, vi har fået i angrebet, kan vi ikke på forhånd sige, at Peter er på banen i alle kampene. Hvis han rammer det høje niveau, han viste i efteråret, er der ingen tvivl om, at han starter inde. Men her og nu kan vi ikke garantere, at han starter inde, og derfor har vi valgt at udnævne Steffen Rasmussen til ny anfører, siger træner Ove Pedersen til klubbens hjemmeside.

Anførerbyttet er naturligvis en glædelig nyhed for Steffen Rasmussen, der ser frem til sin nye rolle omkring holdet.

- Først og fremmest er jeg både stolt og beæret over at blive anfører. Det er en spændende opgave, som jeg glæder mig til at komme i gang med. Jeg er vant til at gå forrest på banen, så på den måde føler jeg ikke, at det vil ændre mit spil, men det bliver spændende at være bindeled mellem spillerne og ledelsen, siger Rasmussen.

25-årige Steffen Rasmussen har spillet i AGF siden 2002.

Annonce
Annonce

8 kommentarer

Se kommentarer
Annonce