3F Superliga -AaB rykker tre talenter op på førsteholdet
2015-06-13 11:53:03
Foto: Jesper Poulsen / bold.dk

AaB rykker tre talenter op på førsteholdet

Jannik Pohl, Asger Bust og Oliver Abildgaard er nye i AaB's førsteholdstrup til den kommende sæson.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

AaB har en stor del af egenproducerede spillere i sin førsteholdstrup, og tre nye talenter får nu chancen under den nye cheftræner Lars Søndergaards ledelse.

Den 19-årige angriber Jannik Pohl bliver fuldtidsprof, mens 19-årige Oliver Abildgaard og 18-årige Asger Bust - begge midtbanespillere - kommer til at veksle mellem A-truppen og U19-holdet.

- Jannik Pohl er vel nok den hurtigste spiller, som har været i AaB’s talentudvikling i flere år. Derudover arbejder han benhårdt til både træning og kamp, og hans aggressive og fysiske spil gør, at de fleste bagkæder finder ham meget besværlig at spille overfor, siger talentchef Jacob Larsen om den ene af de tre nye.

16 af 27 spillere i førsteholdstruppen har spillet ungdomsfodbold i AaB - inklusiv Nicklas Helenius og Thomas Enevoldsen, hvis fremtid endnu er uafklaret.

Annonce
Annonce

12 kommentarer

Se kommentarer
Annonce