Lolland-Falster Alliancen ligger håbløst sidst i 1. division, men man har endnu ikke opgivet håbet om overlevelse. Derfor forsøger man i øjeblikket at lokke forstærkninger til, og i den forbindelse er flere til prøvetræning.
Blandt de spillere, som har været forbi for at vise talentet, at Brøndbys Jesper Christjansen og ABs Morten Christensen, og begge er nu blevet belønnet med kontrakter.
- Jesper Christjansen er en dygtig central midtbanespiller med en god bold-omgang og et stort løbepensum, synes jeg. Men han kan også bruges på kanten, i midterforsvaret eller på backen, og den alsidighed er vigtig for os, siger træner Jesper Tollefsen til Folketidende.
- Morten Christensen er en moderne wingtype, der også kan spille lige bag den forreste angriber. Jeg ser et stort potentiale i ham.
Christjansen har skrevet under på en kontrakt løbende frem til sommer, mens Christensens aftale løber i to år.



Brøndby IF
AB
LFA
3F Superliga
Betinia Liga



























